PLADSREGLER

Pladsregler, der sikrer alle en fantastisk ferie

1. Der skal være ro på pladsen mellem kl. 23.00 – 07.00 og ind-/
udkørselsbom er lukket og al bilkørsel på pladsen er forbudt. I nødstilfælde kontaktes vagttelefonen +45 20 26 95 52. Mellem kl. 12-14 skal der ligeledes være stille, men man må gerne køre bil i det tidsrum.

2. Kør aldrig mere end 10 km/t. På Camp Hverringe er der masser
af små børn og familier. Derfor er det vigtigt at vi passer på hinanden. Overholder man ikke fartgrænsen, kan det føre til spærring af indkørselskort, så man ikke længer kan tage bilen med ind på pladsen.

3. I må gerne parkere inde på pladsen. Det må dog kun ske på
den lejede enhed og ikke på andre ledige områder. Der må kun
parkeres 1 bil pr. enhed. En båd under 10 fod eller en motorcykel må gerne holde på pladsen. Er båden over 10 fod må der ikke holde en bil på pladsen sammen med båden, alternativt kan der lejes en bådplads.
Ekstra motorenhed skal parkeres på p-pladsen/gæsteparkeringen
overfor indkørslen til Camp Hverringe. Gæster skal altid holde på P-pladsen.

4. Får I gæster på Camp Hverringe, så skal de parkere på gæsteparkeringen på den anden side af Blæsenborgvej.
Husk at besøgende skal melde deres ankomst og købe gæstekort i receptionen. Ikke betalende besøgende bortvises omgående. Dagsgæster skal altid betale hvis de benytter poolen.

5. Gå hvor I vil. Næsten. Camp Hverringe er en smuk plads og vi
prøver at passe godt på den. Derfor er det ikke tilladt at skyde
genvej gennem beplantninger og hegn. Tag hensyn til dine
medcampister og lad være med at krydseover andres eller
tomme pladser.

6. Jeres “bedste ven” skal holdes i snor. Vi elsker hunde, men kun
når de er i snor. Husk derfor altid snoren, når I skal ud at gå og når hunden luftes på markerne og i skoven, da der er et rigt dyreliv omkring pladsen. Og husk altid at fjerne dens efterladenskaber.

7. Smid ikke affaldet! Vores gæster fortjener en ren ferie. Affald,
papir osv. må derfor ikke smides/efterlades på og omkring pladsen. Benyt altid de opstillede affaldsspande og husk, at fiskeaffald ikke lugter rart og derfor skal forsegles inden det lægges i affaldsspande. Følg de ophængte vejledninger omkring sortering af affald og vær opmærksom på at madaffald i Kerteminde Kommune ikke skal bortskaffes i specielle poser.

8. Pas godt på jeres børn. Camp Hverringe er et kæmpe område
og derfor vil vi gerne at alle forældre holder opsyn med egne børn og desuden sikrer sig, at børnenes leg foregår på en god måde, hvor der er plads til alle. Husk det er muligt at købe et chiparmbånd i receptionen, som altid kan skannes, så børn der ikke kan finde hjem hurtigt finder vej til deres plads igen.

9. Nyd livet, på eget ansvar. Når I benytter pladsens aktivitetsbaner,
legepladser, både, dyrefold, swimmingpool og øvrige faciliteter kan der ske uheld. Husk at passe på hinanden. Der er ikke livredder ved pool og strand!

10. Boldspil. Det er sjovt at spille bold, men vi henviser til vores boldbaner og her bedes I også tage hensyn til jeres med-campister. det er ikke tilladt at spille bold i mellem hytter og campingvogne.

11. En tur i en opvarmet pool er altid dejlig. Vores pool er som udgangspunkt åben fra 1. juni til 31. august, fra kl. 8-21. Fra kl. 8-9 er der kun åbent for morgensvømning Alle overnattende gæster har fri adgang til poolen. Det er ikke muligt at købe adgang til poolen, hvis man ikke besøger overnattende gæster og alle dagsgæster der vil i poolen skal købe separat pool adgang. Opdager vi på et kontrolbesøg at der er gæster der ikke har betalt for adgang til poolen, spærres alle kort for adgang til poolen på den plads der har lukket dem ind.

12. Selv om I er på camping for at slappe af, er det altid rart at holde kontakt til omverdenen. Derfor har vi sørget for gratis Wi-Fi omkring aktivitetshuset og teltet på Torvet og ved TV stuen i syd. Dette netværk hedder Free WiFi. Vi anbefaler at hvis I skal se film eller andet via streaming, at I downloader på det fri Wi-Fi. Ønsker I at bruge netværk på jeres plads kan der købes adgang her: XXXX . Dog skal I være opmærksomme på at dette netværk ikke er beregnet til streaming.

Er du i tvivl, spørg i receptionen.
Rigtig go’ ferie.