FORÅR PÅ HJUL
Camping er dejligt hele året, men foråret er nu særlig godt. Der kan du nemlig købe et Forår på Hjul - og hvad er det så for noget?
Jo, det er en pakke til den campingfamilie (max 2 voksne og 3 børn), der godt vil opleve flere forskellige campingpladser, i stedet for at ligge fast på en plads hele foråret.
Med Forår på Hjul må du være på en plads i 1 uge (max 7 overnatninger i træk) og så må du ikke komme igen før 14 døgn senere, men der er jo 17 andre pladser at vælge imellem, så det skulle ikke være helt umuligt at finde et godt sted at være. Det eneste, du skal betale, er strøm og en eventuel miljøafgift. Husk at bestille plads og fortæl, at du har Forår på Hjul.
Tilbuddet gælder alle TopCamps pladser i hele åbningstiden fra 1. februar til fredag d. 24. juni, dog undtaget Påske, Kristi himmelfartsferien og Pinsen. Det er i alt 138 dage - eller 16 weekender.
Prisen for dette er 2.495,-
PS: på nogle af pladserne må du gerne komme i helligdagsferierne. Læs alle betingelserne på topcamp.dk
|