BÆLTHAVET - ET HAV I BEVÆGELSE  

SKABT AF ISTIDENS GLETSCHERE
Undervandslandskabet i Bælthavet er specielt og er dels skabt af strøm på grund af kraftig vandudveksling mellem Nordsøen og Østersøen og dels et resultat af fire kæmpe store gletsjere, der gled hen over området under den sidste istid, der varede 100.000 år. Den sidste gletsjer kom fra sydøst og udformede lavningen hvor Storebælt senere trængte ind igennem.

På landjorden kan vi tydeligt se resultatet af isen i form af f.eks. Romsø og den bakkekam mellem Munkebo og Kerteminde – Munkebo Bakke som er 58 meter høj. De færreste tænker på, at istiden også har påvirket undervandslandskabet.

MØDET MELLEM FERSKVAND OG SALTVAND
Kun få steder i verden mødes et hav af ferskvand med et rigtigt hav af saltvand. Sådan er det i Bælthavet, der ligger som en tærskel mellem den forholdsvis ferske Østersø og den salte Nordsø. Østersøen er med sit areal på 370.000 km2 verdens største fjord. Afvandingsområdet dækker ca. 2 millioner km2 fordelt på 14 lande og det gør, at Østersøen årligt modtager 450.000 km3 ferskvand fra hundredvis af floder og vandløb. Alt dette vand strømmer hvert år netto ud gennem Bælthavet. Men reelt er det meget mere vand der bevæger sig igennem bæltet da de øjeblikkelige strømforhold først og fremmest er styret af vinden. Vestlig vind vil for eksempel presse vand fra Nordsøen ind i Kattegat og videre ind gennem bæltet til Østersøen. Så Storebælt er et hav, der altid er i bevægelse.

LAGDELT VANDFASE
Bælthavets vandfase er yderligere specielt ved at være lagdelt det meste af året. Lagdelingen opstår fordi det udstrømmende ferske Østersø-vand er lettere end det salte Nordsø-vand. Det vil med andre ord sige at Storebælt består af et salt bundlag (nordsøvand) og et ferskt overfladelag (Østersøvand) adskilt af en skilleflade kaldet springlaget der typisk er beliggende i 15 meters dybde. Den lagdelte vandfase og de varierende saltholdigheder er begge specielle forhold der har afgørende indflydelse på sammensætningen af Bælthavets dyre- og planteliv. I Bælthavet kan der f.eks. samtidig registreres saltvandskrævende arter og arter der kræver mere fersk vand.

RIGT PÅ DYRELIV
Normalt i havet er det samme bundtype, som dækker kæmpe områder, men i Bælthavet møder dykkeren inden for kort afstand stenrev, sandbund, tangskov, mudderbund og ålegræseng, De mangeartede, afvekslende og kuperede bundforhold gør at der er mange gode gemmesteder for smådyr som vandlopper, orme. Det giver igen føde og levested for mindre fisk og igen for de største fisk og havpattedyr som marsvin og sæler. I den nordlige del af Storebælt er der en af verdens tætteste bestande af marsvin. Der er talt 5000 marsvin fra Storebæltsbroen til lidt nord for Fyns Hoved.