Tomahawk, tømmerflåder og klipklappere! |
|
Er I også begyndt at tænke på sommerferie !Så lad jer friste af vores spændende nyheder og aktiviteter for 2010. |
Kom og oplev en ægte Camp med alt, hvad der hører til: sjove udfordringer, overraskelser og skønne oplevelser, eller tid og plads til at være jer selv, hvis det er det, I har lyst til.
Kompas, kamera og klipklapper
Når vi siger, at det er helt vildt at holde ferie på Camp Hverringe, så er der noget om snakken. Lige udenfor jeres telt, hytte eller camper kan I nemlig opleve IndianCamp, AquaAction, FotoSafari, DykkerResort og et hav af sjove, overraskende og ”lidt farlige” oplevelser. Vi kalder det JuniorCamp. Dine børn vil elske det.
Så sover I godt om natten...
På en rigtig familieferie skal der være plads til at hygge sig, bade, spise is og lege. Og det er lige hvad I kan på Camp Hverringe. Spil Krolf, kør BMX på banen, mød nye venner på legepladserne, snup en snack, hop i poolen eller måske noget helt andet. Hos os er det meste gratis, og vi tør godt love, at det gi’r både appetit på livet ...og ro i campingvognen, når mørket falder på.