Aktiviteter for børn

SNORKEL- OG DYKKERSTEDER VED CAMP HVERRINGE


FOR BEGYNDERE

Undervandsti (1); Stien finder du 200 meter syd for camping området ved stranden. Stien går fra vandkanten til sælstenen – ca 400 meter. Stien er markeret med dykkerflag. Se flere informationer på hjemmesiden. Det er Danmarks første undervandssti og den leder dig ud over forskellige typer havbund. På stien møder du undervandsinformation og ting du må røre ved under vandet. Stien er gratis at benytte og er både for begyndere og øvede. Se video på Hverringe hjemmeside.

Bøgebjerg nord stenrev (2); Meget varierede forhold med revler, stenrev, dybe lommer ind til land og store sten- og tangområder. Fint stranddyk både til snorkel og flaskedykning. Mange fladfisk som skrubber, pighvarrer og tunger. Du finder stedet fra Camp Hverringe ved at køre mod nord af Bøgebjerg vej langs med vandet – ca 2 km – lige der hvor vejen drejer væk fra vandet er det muligt at parkere. Revet finder du 300 meter mod nord.

Måle strand (3);En rullesten strand hvor der hurtigt bliver dybt. Bundens beskaffenhed er godt varieret med både sten, grus og sand. I et bælte med snørebåndstang skal man kikke efter ørred, multer og hornfisk.

Måle strand ligger lige syd for Camp Hverringe – du kører mod Syd og holder til venstre efter skilt mod ”Måle strand”. Du kører ad små veje ca. 4 km. Du kan parkere helt ned til vandet. Stranddyk som er velegnet for både snorkeldykkere og flaskedykkere.

Romsø (4); Hele kysten omkring Romsø er meget velegnet både til snorkel og flaskedykning. Romsø er en ø på ca. 1x1 km hvor der altid er en læside som gør det velegnet til snorkeldykning. Der er et ca 1,5 km langt rev som går sydvest. (4a) På revet kan der være kraftig strøm. Romsø er kendt for sine mange stenrev – man kan finde en mega stor sten nord for Romsø ud for Jægerhytten (4b) (position N 55 31 176 Ø 10 47 000). Nord for fyret er der en bugt som er fantastisk til snorkeldyk (4c) og Romsø byder på varierede flaskedyk hele vejen rundt - steder fra fyret og nord på kan anbefales. Se video om dyk på Romsø på Tv2fyn Hjemmeside; http://www.tv2fyn.dk/video/14605 og http://www.tv2fyn.dk/article/159603?autoplay=1


FOR RUTINEREDE DYKKERE:

Fyrbøje no 24 Nord øst for Romsø (5); Fint varieret naturdyk. Tangskov med meget dyreliv omkring bøjefundament af store sten – 10-12 meters dybde - på bunden omkring bøjen ca. 17 meter skrånende til 30 meter ud mod øst. Flot bund med svampe og søpunge - meget mikroliv afhængig af årtiden. Se video http://www.tv2fyn.dk/article/233643?autoplay=1

Vilhelmine også kaldet Romsøvraget (6); 36 meter lang skonnertbrik som forliste i 1870. Dybde 24 meter. Position 55 30 503 – 10 49 734

Wawe (7); stor kuldamper på 1000 BRT. Engelsk dampskib bygget af stål på 72 meter længde. Forlist i 1886. Dybde 35 meter. Position 55 31 128 - 10 49 655

Amigo (8); 2 mastet skonnert som er sunket i 1974. Dybde 24 meter. Position 55 22 804 – 10 51 407


SPØRG EFTER KORT I RECEPTIONEN

NYHEDER

HAV- ELLER DYKKER-AKTIVITETER på pladsen alle hverdage i højsæsonen

Både børn og voksne, øvede eller nybegyndere har i år muligheden for at udforske livet under overfladen.

Havbiolog Søren Larsen kendt fra TV2s Fyn Under Overfalden, har waders med helt ned til 3 år, når han laver Strand og Fiskerisjov hver tirsdag og torsdag.

Fyns Dykkercenter arrangere snorkel og dykker aktiviteter for børn fra 8 års alderen. De øvede dykkere kan komme med på undervandsjagt og guidede ture.

 

Dykkerdrømme?

Fyns Dykkercenter gør dig dykkerklar mens du holder ferie. Tag for eksempel PADI eller SSI certifikat.

Pris pr. person KUN kr. 3495

Camp Hverringe DykkerResort | Blæsenborgvej 200 | 5380 Dalby/Kerteminde | Tlf. +45 65 34 10 52 | Fax. +45 65 34 11 52 | info@camphverringe.dk