CAMP HVERRINGE DYKKERRESORT
VELKOMMEN TIL DEN SKJULTE VERDEN
For mange er havet en lukket og skjult verden, men for os dykkere er der rigtig mange oplevelser at fortælle om. På Camp Hverringes Dykkerresort, åbner vi nu op for livet under overfladen med en bred vifte af information og aktiviteter i naturen hvor I selv lærer at gå på opdagelse.
Langs kysten og ved Romsø er der flere unikke snorkellokaliteter så som stenrev og tangskove. Et særkende for denne undervandsnatur er at området er meget varierende. For den øvede dykker er der mulighed for vragdyk, dybere naturdyk og natdyk. Der er aktivitetstilbud i form af guidede grupper, kurser og workshops. Resortet har bådramper til egen båd og der er mulighed for udlejning af både.
DET TILBYDER VI
Fyns Dykkercenter samt to af Danmarks bedste havformidlere er tilknyttet resortet og har bl.a. udarbejdet lokalitetsbeskrivelser. Danmarks første undervandssti kan være introduktion til området og er en oplagt familieakivitet. Med havbiolog Søren Larsen og dykkerinstruktør Morten Morsø fra Fyns Dykkercenter som kursusholdere er du i trygt og hyggeligt selskab og sikker på at få en masse oplevelser med hjem.
I samarbejde med Fyns Dykkercenter tilbydes guidede dykkerture, undervandsjagtture samt PADI-kursus. Der er mulighed for at leje et komplet sæt dykkerudstyr imod forudbestilling til 300,- pr. dag hos Camp Hverringe. Undervandsjagtudstyr kan lejes til 200,-.
Se Fyns Dykkercenters turprogram her: www.fyns-dykkercenter.dk
FACILITETER
Camp Hverringe råder over luftbank, skyllekar, bådrampe samt udlejning af både.
Herunder finder du en kort oversigt over sæsonens aktiviteter og du kan finde detaljerede oplysninger om de forskellige aktiviteter her på siden. Vil du have flere informationer, er du velkommen til at ringe til os.
FORSOMMER
Fra slutningen af maj måned er der mulighed for spændende oplevelser under overfladen på egen hånd. Der åbner Undervandsstien nemlig igen, og vi er klar til at hjælpe jer i gang med lokalitetsbeskrivelser.
SOMMERFERIE
I skolernes sommerferie, altså når familien holder ferie, har vi fokus på spændende aktiviteter for hele familien. Her er noget for alle: Fiskeri og Strandsjov, Prøvedyk, Snorkeldyk for alle, Dykkerkursus og Guidede dykkerture.
SENSOMMER
I august tilbyder vi spændende aktiviteter for både begyndere og erfarne dykkere.
ØVRIGE TIDSRUM
Savner du noget, eller er I en gruppe, som kunne tænke sig nogle andre sjove og spændende oplevelser - så ring og lad os finde ud af noget sammen.Camp Hverringes Dykkerresort er den oplagte mulighed for alle som kan lide at dykke og få oplevelser under overfladen – både som begyndere og øvede. Resortet ligger på Camp Hverringe på Hindsholm i et område med varieret og unik natur såvel over som under havets overflade. Der er masser af dykkermuligheder tæt på pladsen og langs den østvendte kyst i den nordlige del af Storebælt og ved øen Romsø.
Download vores Dykkerbrochure her
|