Aktuel information om COVID-19, opdateret 17 maj 2020

På grund af Coronasituationen, gør vi opmærksom
på at pladsen ikke helt ser ud om den plejer. Vi har i øjeblikket  åbent i vores er køkkene, fællesbad og fællestoiletter. Legepladsen, dyrefolden og butikken er også åbne. Alle ting der er åbne er åbne med restriktioner, så som begrænsninger på antal personer og ligende.
 Alle andre faciliteter er lukkede, indtil videre. 

Kære gæster

Her på Camp Hverringe tager vi Coronasmitten meget alvorligt og overholder alle de anvisninger, som myndighederne giver.

Ifølge myndighederne skal fællesarealer lukkes, dog må bitik, dyrefold, køkkener, toiletter og badefaciliteter gerne være åbne, hvis forskellige regler overholdes. Vi sørger for en grundig rengøring, men vi forventer også, at gæster selv tager ansvar og gør deres for at minimere smittespredningen. Vi anbefaler som udgangspunkt, at man i videst mulig omfang, benytter sig af facilliterne i egen vogn og benytter campingpladsens bygninger mindst muligt. Campingpladsen råder over håndsprit o.l. i begrænset omfang og derfor bedes I medbringe værnemidler, så som håndsprit og handsker hjemmefra. Der vil rundt omkring på pladsen være opslået regler, som det forventes man følger til punkt og prikke.
Ved brug af servicebygningerne og udendørsarealer skal følgende overholdes:
- Max. 10 personer af gangen (6 personer i køkkener)
- Hold 2-3 m afstand
- Det forventes forældre til enhver tid har opsyn med/ansvar for deres børn
- Husk altid at bruge værnemidler (håndvask/håndsprit/handsker)
Vær opmærksom på at myndighederne kan udstede bøder til både campingpladsen, samt enkeltpersoner i tilfælde af at reglerne ikke overholdes.

Hvis du er kommet hjem fra en rejse, føler dig syg eller er i karantæne forventer vi, at du forholder dig til sundhedsstyrelsens anbefalinger, som i øjeblikket foreskriver, at du bliver hjemme i mindst 14 dage. Er du usikker eller i risikogruppen, skal du naturligvis tage dine egne forholdsregler og forbehold.
Al gensynsglæde og hilsen på naboer skal foregå med 2-3 m afstand og vi forventer, at forældre holder opsyn med deres børn og overholder regler om max. 10 personer samlet på et sted, sørger for grundig håndhygiejne i forbindelse med besøg på legepladsen, dyrefolden og andre steder.
Vi forbeholder os ret til øjeblikkeligt at bortvise gæster, der udviser uhensigtsmæssig adfærd. Da vi løbende følger udmeldingerne fra myndighederne, kan der løbende forekomme opdateringer.
Vi håber på jeres forståelse og opfodre alle til at passe på jer og hinanden. Vi glæder os til at se jer.

Vær opmærksom på, at de almindelige afbestillingsregler gælder, så vi anbefaler I tegner noget afbestillingsbeskyttelse, når I booker, eller tjekker hvordan I er dækket gennen jeres forsikringer. 

Informationer fra mydighederne er som følger: 

Vi følger selvfølgelig hele tiden med i udviklingen. Kilde: https://politi.dk/coronavirus.../hvis-du-er-virksomhedsejer
Må campingpladser og feriecentre holde åbent?
Ja, lovgivningen er ikke til hinder for udlejning af pladser og hytter, men tilhørende aktiviteter som fx legeland, badeland, restaurant og fællesrum skal holdes lukket.

Desuden har vores forening fået flg.: svar fra Rigspolitiet i går efter pressemødet:
Rigspolitiet har orienteret os om, at følgende er meddelt til politikredsene:
Toiletter og baderum kan ifølge Politiet holdes åbne. Politiet understreger, at såfremt der er tale om et offentligt tilgængeligt sted, må der ikke befinde sig flere end 10 personer på en sådan måde, som efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med COVID-19.

Selvom foråret er godt på vej og vi glæder os til at komme i gang, bliver det jo desværre i år, under en del andre forudsætninger end normalt på grund af COVID-19. For at kunne åbne har vi måtte indføre en del ny regler, som er afgørende for at vi kan holde åbent. Derfor forventer vi, at alle der komme på pladsen, har sat sig grundigt ind i reglerne og overholder dem fuldt ud, da det desværre kan føre til lukning af pladsen, hvis reglerne ikke overholdes. 

 
 Ankommer du efter receptionens åbningstid er det kun muligt at tjekke ind hvis du har givet receptionen besked på forhånd i dennes åbningstid. Vi fortrækket i ringer eller skriver, hvis I har spørgsmål. 
 
For I gæster på pladsen beder vi om, at I begrænser brug af vores bad og toiletbygninger til det allermest nødvendige. 
 
Vores butik vil også være lukket og vi anbefaler at I følger myndighedernes anvisning og handler ind hvor I plejer, inden I kommer herud, for at minimere smitterisikoen. 
 
Det er vigtigt, for at vi kan holde åbent, at alle hjælper med at overholde alle regler, så vi sammen, hver for sig,  kan nyde opholdet i trygge rammer.
 
SITUATIONEN TIL TRODS HÅBER VI ALLE FÅR EN RIGTIG GOD SÆSON. VIS HENSYN, HOLD AFSTAND OG PAS GODT PÅ JER SELV OG HINANDEN
 
Vi glæder os til at se jer.
 
Teamet på Camp Hverringe
 
                                                                                                   
Skærpede regler på grund af COVID-19
 
Den vigtigste regel er, at man under ingen omstændigheder må komme ind på pladsen, hvis man føler sig syg, har været ude at rejse for nyligt eller hvis du er i karantæne. Dette gælder også selvom du kun ønsker at være i din egen vogn.  
Forældre er til en hver tid ansvarlige for deres børns færden og for at de også overholder alle gældende regler, så hold venligst opsyn med jeres børn.
 
Brug af fælles bad og toiletter. Et område med skærpede regler
- Vi henstiller til, at man i videst mulig omfang benytter faciliteterne i egen vogn
- Benyttes de fælles områder er det ekstra vigtigt, at der er meget fokus på hygiejnen
- Sprit gerne hænder inden du går ind i rummet
- Hvis alt er optaget skal du vente udenfor bygningen til der er en der går ud. Det er FORBUDT, at være mere end 10 i rummet
- Hold mindst 2 m afstand 
- Rør ikke ved håndtag og haner efter håndvask, brug et stykke papir
- Rør ved mindst muligt 
 
Brug af vandposter. Et område med skærpede regler
- Der må under ingen omstændigheder drikkes direkte af vandposterne
- Forældre er ansvarlige for at børn ikke benytter vandposterne
- Vær ekstra omhyggelig med hygiejnen 
- Brug gerne handsker (nye, der ikke har rørt ved andet)
- Vandposterne må ikke benyttes som håndvaske 
(det må de i øvrigt aldrig, da der ikke er afløb på dem) 
- Vi henviser til vores udekøkkener til afskyldning og opvask, hvis man ikke kan vaske op i egen vogn
- Afløbsvand fra campingvognen skal altid hældes i udslagskummerne
 
Brug af køkkener. Et område med skærpede regler
- Max. 6 personer i køkkenet ad gangen
- Max. 2 fra hver plads ad gangen
- Være ekstra opmærksom på hygiejnen
- Vask hænder både før og efter vasken benyttes
- Der må under ingen omstændigheder drikkes direkte af vandhanerne
- Forældre er ansvarlige for at børn ikke benytter vandhanerne
- Vi anbefaler at de fælles vaske kun bruges til opvask, madlavning foretages i egen vogn
 
Brug af udslagskummer. Et område med skærpede regler
- Være ekstra opmærksom på hygiejnen
- Vask hænder både før og efter tømning
- Der må under ingen omstændigheder drikkes af vandhanerne
- Forældre er ansvarlige for at børn ikke benytter vandhanerne
 
Brug af CamperCleanen. Et område med skærpede regler
- Være ekstra opmærksom på hygiejnen
- Vask hænder både før og efter CamperCleanen benyttes                                                                                                               
Brug af legeplads. Et område med skærpede regler
- Der må max. opholde sig 10 personer på legepladsen ad gangen
- Der skal være mindst 2 meters afstand mellem dem der opholder sig på legepladsen, gælder dog ikke medlemmer af samme husstand
- Forældre er til en hver tid ansvarlige for deres børns færden
- Vær ekstra omhyggelige med hygiejnen og sørg for at hænderne vaskes grundigt efter brug af legepladsen
 
Vær opmærksom på at myndighederne kan udstede bøder til både campingpladsen og enkeltpersoner, hvis reglerne ikke følges. Hvis man ikke følger reglerne, og de af myndighederne udstukne retningslinjer, ikke overholdes, ser vi os desværre nødsaget til at bortvise vedkomne, da det ellers kan føre til at pladsen må lukke

VI ANVENDER COOKIES

Denne hjemmeside anvender cookies til måling af trafik, optimering af indhold og forbedring af brugeroplevelsen.
Hvis du klikker luk knappen accepterer du vores brug af cookies. Læs vores Cookie- og privatlivspolitik her